Begravelser og arveforhold

Når en slave blev frigivet, skete det som oftest ved, at han eller hun selv sparede sammen til at købe sig fri. Forholdet mellem herre og slave skiftede så til et patron-klient-forhold, hvor herren stod som slavens arving, men også påtog sig visse forpligtelser, som fx at sørge for begravelsen.
5 procent af den købssum, slaven betalte sin herre, skulle ejeren betale i afgift til staten, den såkaldte vicensimarius (tyvendedelsafgift). Hvis slaven først blev frigivet på sit dødsleje, så der ikke var tale om noget egentligt salg, kunne skatteopkræverne selv anslå slavens værdi.
Selve begravelsen fandt normalt sted inden for otte dage fra dødstidspunktet. På niendedagen holdt man derefter begravelsesgilde for den afdøde (cena novemdialis af novem + dies).