Om teksten:
Catul formaner sig selv om at glemme sine følelser for pigen.
Digtet har to du'er: den første del plus afslutningen er henvendt til
Catul selv, den anden del til hans pige. De retoriske spørgsmål i vers
16-18 kan læses som trusler (hun bliver ensom) eller som refleksioner
fra et sind plaget af jalousi.
Tidsmæssigt falder digtet i tre dele: fortid, nutid og fremtid, hvor
fortiden er fælles, mens nutiden består i Catuls formaninger og
fremtiden i spekulationer vedrørende pigen.
|