Horats: Satire 1, 6 vers 110-18   • Download teksten

commodius adv. mere hensigtsmæssigt, mere bekvemt
quam konj. end
praeclarus adj. kendt
senator, -is m.3 senator
mille, pl. milia, n.3 tusind
alia n.2 pl. andre ting
vivo 3. lever
quacumque abl. sg. ad hvilken vej, hvorhen
libi|do, -dinis f.3 lyst
incedo 3. går rundt
solus adj. alene
percontor 3. dep. spørger mig for
quanti fast vending hvor meget koster
holus, oleris n.3 grønsager
far, farris n.3 korn, mel
fallax adj 3. bedragerisk
circus m.2 Cirkus Maximus
vespertinus adj. aften-, om aftenenen
pererro 1. strejfer om gennem
saepe adv. ofte
forum n.2 torv
adsisto 3. stiller mig ved, ser på
divinus m.2 spåmand, spåkone
inde adv. dernæst
domus m.4 hjem
porrum n.2 porre, løg
cicer, -is n.3 kikært
refero begiver, vender
laganum n.2 fladbrød (af mel og olie)
catinus m.2 fladt fad
cena f.1 måltid
ministro 1. varter op
tres talord tre
puer m.2 dreng, slave
lap|is, -idis m.3 sten, stenbord
poculum n.2 bæger
cyathus m.2 øseske
sustineo 2. løfter, bærer
asto 1. standser ved
echinus m.2 spølkum, kop
vilis adj. 3. billig
patera f.1 skål
gutus m.2 flaske
Campanus adj. kampansk
supel|lex, -lectilis f.3 husgeråd


Slave der varter op.
Mosaik fra Karthago, 3.årh. e.Kr.
Findes i dag på Louvre i Paris.
(foto: www.vroma.org)


 hjem

Horats (65-8 f.Kr.) fortæller i et længere digt, at det bedste liv er det, hvor man har nok og ikke mere. Fx behøver han ikke have et følge af slaver og livvagter, hvor han går, men har større frihed end en rigmand.

Hoc ego commodius quam tu, praeclare senator,
milibus atque aliis vivo. Quacumque libido est,
incedo solus, percontor quanti holus ac far,
fallacem circum vespertinumque pererro
saepe forum, adsisto divinis; inde domum me
ad porri et ciceris refero laganique catinum.
Cena ministratur pueris tribus, et lapis albus
pocula cum cyatho duo sustinet, astat echinus
vilis, cum patera gutus, Campana supellex.


Digtet fortsætter:
Så går jeg til ro, uden at bekymre mig om at skulle stå op næste morgen og møde Marsyas, som siger at han ikke kan holde Novius juniors ansigt ud. Jeg bliver liggende til den fjerde time, så går jeg en tur, eller jeg læser og skriver så meget jeg har lyst til og smører mig derefter ind i olie - og ikke den slags, den beskidte Natta stjæler fra lamperne. Men når den skarpe sol gør mig træt og minder mig om at lægge vejen forbi badeastalten, forlader jeg Marsmarken og boldspillet. Efter en beskeden frokost, der blot skal holde mig fra at tilbringe dagen på tom mave, tager jeg den med ro hjemme. Sådan er livet for den, der er fri for en plagsom og krævende politisk karriere. Derfor trøster jeg mig med, at jeg kommer til at leve mere behageligt, end hvis min bedstefar, far og onkel alle havde været embedsmænd.